Den 11. februar 2017 satte oplevelsescentret Økolariet i Vejle fokus på energi med særudstillingen “Energi – Tilbage til fremtiden”.
Økolariet er et viden- og oplevelsescenter og deres fornemmeste opgave er at formidle relevante emner og temaer. Der er fokus på et bredt spektre af emner som spænder fra innovation og videnskab til klima og miljø. Økolariet formidler disse – til tider – komplicerede emner gennem sanselige udstillinger og spændende fortællinger. Gæsterne bliver inviteret med på opdagelse i videnskabens forunderlige univers, og får lidt ekstra ”vidensgodter” at tage med hjem i rygsækken, som Pernille Kjølholt, projektleder ved Økolariet formulerer det.
Energi – Tilbage til fremtiden
At der er fokus på energi – også den grønne af slagsen – i Økolariets nye særudstilling, kommer ikke helt ud af den blå luft: ”Vi vil gerne i retning af et mere bæredygtigt fokus. Det er noget vi arbejder med og forsøger at italesætte,” fortæller Pernille Kjølholt. Særudstillingen, ”Energi – Tilbage til fremtiden,” zoomer ind på vores energiproblemer med fortidens briller på. Den fortæller, at man i fortiden faktisk var ret langt ude i fremtiden, forstået på den måde, at man brugte både vand, vind, sol og biomasse til at lave energi – ”det er en måde vi skal tilbage til,” siger Pernille Kjølholt.
Meningen bag Økolariets udstilling er altså at fortælle, at vi står overfor nogle seriøse problemer på grund af vores forhold til energi, og det kan kloden mærke. Udstillingen har dog ikke kun de sortseende briller på. Den vil vise, at det er muligt at løse problemerne, hvis vi får et mere bæredygtigt mindset, i forhold til den måde hvorpå vi producerer og forbruger energi.
Sammensmeltning
EnergLeg har også sneget sig ind til udstillingen i form af et udpluk af EnergiLegs energiproducerende redskaber. Mange af redskaberne var en del af Økolariets eksperimentarium, ”Cool med Joule.” Her kunne man blive klogere på, hvad energi er for en størrelse, ”Vi forklarer for eksempel hvad joule og watt er, samt hvad energi i maden er, og hvor meget vi mennesker forbruger på en dag,” fortæller Pernille Kjølholt. Der bliver også sat fokus på forskellige former for energi, såsom bevægelsesenergi, potentiel energi, og mekanisk energi. Til sidst kan man prøve kræfter med selv at lave energi -ved at bruge sin egen – for eksempel ved at trampe løs i EnergiCyklens pedaler.
En mere permanent del af Økolariets inventar er et EnergiHjul, som møder de besøgende ved indgangen. Her kan både store og små prøve kræfter med a producere deres egen energi hele året rundt.
Sæt et helt nyt perspektiv på energiforbrug og læringen om selvforsynende energi. EnergiHåndtaget er et oplagt værktøj til at kombinere bevægelse og læring. Ideel til børn og unge fra 6 år.
Med det interaktive EnergiHjul kan alting køre i ring og støtter op om tanken om cirkulære økonomi – skab selv den strøm du forbruger! Energien som du skaber kan omsættes til lyd, lys eller opladning af for eksempel mobiltelefonen eller iPad.
Denne cykel er ikke som alle andre cykler. Den gør det muligt at eksperimentere med både lyd, lys, batteri og andre teknologier, som pædagogiske redskab i undervisningen i naturfag på skoler.
Sign up for our newsletter. Then we will keep you updated on new projects, products and research on communication.
copyright 2019 ® EnergiLeg all rights reserved